LOGROÑO  -  BURGOS

 

 

Fredag d.26. maj.

Logroño - Navarette.  15 km.  07,30 - 13,00

En lille smuk by ved navn Navarette.Ikke meget at skrive hjem om. Min plan var at holde en dag over i Logroño, men i en industriby/storby/turistby, der lever af at hive penge ud af folk, valgte jeg hurtigt at vandre videre til den næste by, 16 km. ude - Navarette. Der var simpelthen for lidt af interesse at kigge på i Logroño, når du har set de få gamle gader.

Her i Navarette har jeg lejet et værelse på et Hostal = 30 €. Herberget ligge som sædvanligt tæt op ad kirken.Dé vil jeg overnatte i morgen. Fordelen ved hostal er at der ikke er lukke- & slukketid kl.22,00 og at jeg kan få et ordentlig brusebad - alene. Samt at jeg kan have min rygsæk stående indtil kl, 14,00 hvor herberget åbner.

Jeg har brug for denne dags totale afslapning. Ryggens afslapning! Benene og fodtøjet har det fint, men ryggen bærer præg af at have slæbt sten i ti timer i træk. Jeg skal som sædvanlig hæve mig op i tre etaper, førend at jeg er på ret køl.

Logroño var dyr. Meget for dyr. Her er mere rimeligt. En smuk, temmelig stor landsby, hvor ingenting sker.

 

Lørdag d. 27. maj

Navarette hele dagen

Hviledag.

 

Søndag d. 28. maj.

Navarette - Najera.  16,2 km.  08,30 - 15,30

Kl. 06,10: Sidder på en græsklædt skråning lige bag ved kirken og skriver dette.”Herbergsmutter” så sig lige pludselig gal på 5 af os, to tjekker, en tysker og jeg og en anden dansker ved navn Rasmus og så fik vi besked på at fakke vort grej sammen og skride. Hvorfor fandt jeg aldrig ud af. I hvert fald spadserede vi alle 5 op bag ved kirken og fandt en tilgroet græsskråning hvor vi rullede soveposerne ud igen. Vejret lige nu er fint og at overnatte udendørs er intet besvær. Køligt, men ikke koldt. Så det bliver nok ikke sidste gang. Det er eventyrligt at sove udendørs. Sort himmel med myriader af stjerner - og Karlsvognen vender helt forkert.

Senere:

Dagens etape er overstået og jeg sidder med en kop ”CaféConLeche”. Stærk kafe tyndet op med varm mælkeskum. Kl. er 19,00 og her er stadig 31 grader i skyggen. Byen hedder Nãjera og er ikke stor, men den har et stort herberg. En eller anden kommunal hal, fyldt op med 80 køjesenge. Og to lokummer.

Turen i dag var grim i varmen. Jeg kom for sent afsted, ved 8-tiden og ved 12-tiden var jeg i midten af ingenting, bortset fra den brændende sol og min egen skygge. Da jeg nåede hertil drak jeg 1½ liter vand i løbet af et kvarter.

Jeg har lige spist ”Pilgrimsmenu” sammen med et ældre fransk par. Han kunne ikke et kvidder engelsk og hun kun nogenlunde. Så al samtale forløb med hende og hun oversatte til fransk. Det hele forløb dog glidende. Vi talte om både kultur og religion. Hun var stærk troende og han nærmest modsat. Om hvorfor en protestant tager på katolsk pilgrimstur. Men oplevelsen er nok den samme og det er den samme gud vi henvender os til, blot er ritualerne noget forskellig.

I morgen går turen videre til Santo Domingo.

 

Mandag d. 29. maj

Nãjera - Santo Domingo  21 km. 05,50 - 12,00

Der hænger et håndskrevet skilt på vores sovesal dør: ”Please, close the door deliciously, please.” Luk døren nydelsesfuldt!!!

Jeg ved ikke hvad der er værst. Den hurtige, men barske stigning op over et højdedrag, eller den kilometerlange, jævne stigning, der ikke virker specielt barsk, men rent faktisk er det. Den er på en anden led udmarvende.Det går bare opad og opad i én uendelighed. Og det går ikke engang nedad bagefter som i Danmark. Det flader lidt ud på langs af højderyggen og så ellers opefter igen på stenede grusstier.

Det vigtigste når du går opad, er at du hele tiden ikke betragter bakketoppen, så virker den umanerligt langt væk, men nærlæser stien et par meter foran dig. Den sten du er uopmærksom på 2 m. foran dig, er måske den sten du vrikker om på.

# I går 80 etagesenge i en kæmpehal. Og så varmt at alle lå oven på deres soveposer i så lidt som muligt, mænd og kvinder i fælles blanding. I en hal med alt for lidt udluftning. I dag i små rum i 4 sengs sektioner. Og prisen er den samme. 5 €. Her findes også et herberg som en Søsterorden driver. Ingen mænd er velkommen.#

Domkirken i Santo Domingo er mest kendt for de to levende høns i selve kirkerummet. De spankulerer rundt i et ”gyldent bur” over Santo Domingos grav, højt hævet over gulvet og jeg kunne tydelig se dem.

Hørte Rasmus og en af tjekkerne spille i Sct. Domingo. Slavisk violinspil med dansk guitarblues. De lever af hvad de kan spille ind på gaden.

 

Tirsdag d. 30. maj

Santo Domingo - Granon.  6,5 km.  10,00 - 12,00

Min mave har gjort knuder i dag,  så jeg er kun gået de 6,5 km. til refugiet i Granon. At blive i Santo Domingo ville koste mig ca.40 € og det syntes jeg var for meget, mave eller ej.

Refugiet her ligger ovenpå kirken. Under taget og over hvælvingerne og er et usædvanligt sted. Her er dagligstue med pejs og bløde stole. Kl. 19,00 er der messe i kirken for pilgrimme og kl. 20,00 er der fælles spisning. Pateren køber ind og alle er med til at tilberede maden og så mødes alle om langbordet og spiser sammen. Alt er gratis, men man donerer efter behov i en åben kiste og mangler du penge, er det tilladt at tage hvad du lige står og mangler til den næste dag.

Jeg donerer de sædvanlige 5 €.

Kl. 22,00. ”Kokken ” glemte at tænde for suppen inden vi gik til messe, så fællesmåltidet blev noget forsinket og er først slut nu. En rar og hyggelig stemning hele vejen igennem.

Mistede min vindjakke i Santo Domingo i morges.

 

Onsdag 31. Maj.

Granon - Tosantos.  20,8 km. 07,00 - 12,30

Refugiet i Tosantos. Det er samme Broderorden der driver både refugiet i Granon og her i Tosantos og mønsteret er det samme. Andagt og fællesmåltid om aftenen. Det er faktisk vældigt hyggeligt.

Tosantos er en meget lille landsby. En hovedvej tværs igennem, hvor tonstunge lastbiler ustandselig kommer drønende, tre små sidegader, hvor intet sker + en lille cafe, hvor der heller ikke sker noget.

Andagten efter spisningen var hyggelig. Pateren fortalte - på spansk - om Sct. Domingo og Sct. Juan der sikrede pilgrimsvejen til Burgos ved at sætte en stopper for røvernes færden og utallige drab.

Derefter fik vi hver især udleveret et lille bibelord eller brev, som andre havde skrevet før os. På hvert af vor eget sprog, som vi så læste op. Samtidigt blev vi bedt om selv at efterlade et bibelord eller lignende på vort eget sprog, som så indgik i samlingen. Dem som følger, læser så det jeg har skrevet. 20 dage opbevares de. Så brændes de. De 20 dage et normen for dage for resten af turen til Santiago.

 

Torsdag 01. juni.

Tosantos - San Juan del Ortega.  20 km.  08,15 - 13,30

Jeg er endt et meget lille sted. Endnu mindre end Tosantos. for her er kun kirken, herberg/cafe og tre huse. Det er det hele.

Vi fik fortalt i går at her skulle foregå en festival i dag til ære for Sct. Juan del Ortega p. gr. af hans fødselsdag i morgen. Med optrin og optog med store faner. OK. De store faner står i kirken, har jeg set. Ellers sker her intet. Og i morgen fortsætter jeg mod Burgos, for at nå frem inden week-enden hvor alt er lukket.

Ruten fra Tosantos her til Sct. Juan var strid. 5 km. op ad stenede stier, da stien er udtørrede bække for nedadgående og sandet er vasket væk. Kun stenene ligger tilbage, hulter til bulter mellem hinanden. Og stien er præcis lige så ubehagelig at vandre ned ad igen, for stenene ligger ikke fast men skrider når du træder på dem.

Kl.20,00  En lille overraskelse her i Sct. Juan. Kl. 19,30 blev der pludselig kaldt til spisning for alle overnattende pilgrimme. Et stort krus hvidløgssuppe og mere om ønsket. Hanno, finnen jeg har overnattet med de sidste tre dage, kaldte på fra den græsplæne jeg lå på.

 

Fredag 02. juni

San Juan del Ortega - Burgos  27,6 km.  08,15 - 13,30

Katedralen her er enorm smuk. Kniplinger i sten hele vejen op i spiret.

Turiststræderne og den gamle by er til gengæld kummerlige. Souvenierbutik ved siden af souvenierbutik med det rene skrammel. Tingeltangel af værste skuffe. Ikke værd at spilde en dag på. Byen er nok gammel, men så gennem-turisticeret at det er gået tabt. Det er en skam.

Byen er kilometerlag at vandre gennem langs med floden.

Herberget her ligger helt ude i den yderste vestlige kant, så bybus no. 5 er nødvendig, hvis du vil se domkirken.

Jeg skal huske at give tæerne en ”undervognsbehandling” inden starten i morgen.

 

 

 

 

Om biler med hornet i bund.

Jeg sidder og nyder stilheden i en lille landsby da der lige pludselig lyder en infernalsk larm. En bil der trykker hornet i bund fra bygrænsen og hele vejen op til pladsen omkring kirken. Så er alle i den lille by klar over at nu er ”købmandsbilen” ankommet.  Han smækker bagklappen op på sin lastbil, smækker en trappe ned til jorden og så kan alle konerne gå på indkøb. Han har alle de almindeligste ting med. Samt nogle forudbestilte varer i poser. Efter en times tid pakker han sammen igen og kører afsted til den næste lille by.  Jeg vil tippe på at han kommer et par gange om ugen.

Hver morgen kommer brødbilen med hornet i bund og ind i mellem kommer bilen med gasflasker - også med hornet i bund.

En fiskehandler har jeg også set - og især hørt.

 

 

Forrige Etape.

Roncevalles - Logrono

Til Forsiden

 

Til aktuelle billedgalleri

Tryk 'Retur' for at komme tilbage til beretning.

Næste Etape

Burgos - Leon