BURGOS   -   LEON

 

Lørdag d. 03. juni

Burgos - Hontanas.  29 km.  07,00 - 15,30

Jeg er endt i en smuk lille by med det sædvanlige levende område omkring kirken. Ingen turistudsalg nogetsteds. Men med kirken, herberget og et hostal i smuk samklang.Og vigtigst af alt. Atmosfæren er dejlig afslappet. En stor schæferhund går roligt rundt og tager et snus på hver enkelt og en kat sidder roligt midt på pladsen og slikker både sig selv og solskin. En atmosfære jeg godt kunne tænke mig at tilbringe en ugestid i.

Højsletten er et betagende skue. Flad som marsken så du kan se dig selv i nakken. Du går mellem kilometerlange hvedemarker hvor du kan se vinden viderebringe sit mønster. Sad et sted i meget lang tid og iagttog hvorledes vinden gled hen over aksene, drejede dem og som et kilometerstort stykke velour bølgede og bevægede det hele store stykke på én gang. Byen her ejer en ro i sig selv. Men jeg skal ind og i seng nu. Desværre.

 

Søndag d. 04. juni.

Hontanas - Itero de la Vega    20,5 km.  08,00 - 14,15

Fra Hontanas til Castrojeriz var der en skyggefuld astfaltvej. Men så var det også slut. Fra Castrojeriz gik det bare opad - opad - opad. 5 km. opad op over en 912 m. højderyg. Det var strengt. Jeg havde betragtet stien på afstand og håbede at ruten gik udenom, men det gjorde den ikke. Bare opad i små sving. For hver 30 m. måtte jeg standse op og få pusten igen. Rundt om utallige hjørner og stadig opad. Det tog mig ca. tre kvarter at nå toppen. Men så holdt jeg også en times hvil ved et stenbord og et kors der var anbragt deroppe. Men uden den mindste form for skygge. Fladland, så du har horisonten liggende i ankelhøjde og højderyggene liggende som de kun kan være smidt tilfældigt af vorherre. Forestil dig en myre der skal på tværs af en pløjemark. Det må være noget i samme stil. Meget lang tid helt plant - og så er lige pludseligt meget op - lidt plant - og så meget ned igen. Det tager tid at klatre op - men det tager faktisk lige så megen tid at kravle ned. Det er hårdt for knæene at komme ned af skråningerne. Små trin ad gangen. Når du så kommer ud på de flade strækninger mellem bakkerne, kan du få både åndedræt og hjerteslag til at finde sig selv igen.

Den revolutionære røde café ligger to huse herfra og den støjer ved at alle snakker som spanierne gør det -

højt og næsten uden afbrydelse og især i munden på hinanden. De kan kunsten at blive ved i én uendelighed.

Væggene er prydet af billeder af Castro og Che Guevara og canabissymboler og fotos fra hele verden om revolutionær aktivitet.

Desværre ingen fra Danmark.  

 

Mandag d.05 juni.

Itero de la Vega - Formista.  14 km.   07,30 - 13,30.

Ikke meget at sige om Formista. En smuk kirke. Byen er stille, selv efter siestaen, men det er vist meget godt, for jeg har kun 15 € tilbage til de næste tre dage.

 

Tirsdag d. 06 juni   =   06 - 06 - 06

Fomista - Villecazar.   15 km.          07,00 - 15,30

Ikke meget at sige om den heller. Klokken har passeret 15,00 og jeg gør stop her. Ikke nogen lang strækning, men 15 km. lige ud langs en kedelig astfaltvej. Som at jokke ud af vejen fra Esbjerg til Grindsted. Masser at kigge på men ikke ret spændende. En seng. Smuk nattehimmel. Det er nok det smukkeste at sige om det.

 

Onsdag d. 07. juni.

Villecazar - Carrion.  6,5 km.    07,00 - 14,00

Ondt i låret som bare pokker. Så jeg har måttet stoppe førend det bliver værre.

 

Torsdag d. 08. juni

Carrion - Cadazilla de la Questza  17,2 km.   08,00 - 14,00

17 km. ud af en aldeles kedelig vej. Selv lige landeveje kan have charme eller være spændende, med denne ejer intet af det. Ligeud, ligeud og ligeud. No fun. Det lader til at i morgen vil fortsætte noget i samme stil.

 

Fredag d. 09 juni.

Cadazilla  - Sahagun.    22,3 km.        07,15 - 14,45

Festival i by. Med tyreløb i gaderne og hele halløjet. Byen hedder Sahagun og byfesten varer en hel uge, så det holder jeg ikke til. Men det var sjovt at se. Træpallerter rejst på højkant alle vejne så ingen kommer til skade.  7 ungtyre sluppet løs i den ene ende af byen og pacet gennem gaderne med masser af ungdom og turister. Tyre og unge mennesker i en løbende blanding som i Pamplona, blot var tyrene her ikke gamle nok til at være farlige. Både tyre og de unge endte alle på byens lille tyrearena hvor tyrene blev lukket ind bagved via et par store porte. Jeg forsøgte at fotograferem men tyrene var for hurtige og fra arenaen blev det kun til nakken af de foranstående.Stor trængsel med tilskuere 5 etager op.

Ingen kårder og ingen sabler. Kun de bare næver. 4 tyre blev lukket ind ad gangen og nu skulle to hold (klubber?) konkurrere om hvem der kunne lave mest spas med tyrene. De fik hvert et kvarter, så blev tyrene lukket ud igen. Det var tydeligvis leg fra begge sider. ”Dril tyren så den løber efter dig” Det hold som fik mest bifald med gode ideer og gimmicks vandt.

 

Lørdag d. 10 juni

Sahagun - El Burgo Ranero. 18 km.  07,15 - 15,00

Vejen forud og vejen bagud ligner forfærdeligt meget hinanden. Faktisk et spejlbillede af hinanden. Med en forfærdelig mange små træer der kun giver kortvarig skygge, da den falde på marken. Spyt en spytklat fremefter og fortsæt i den retning de næste 4 - 5 timer. Jeg vil ikke påstå at det er spændende at gå her, men der findes ingen omvej. Enten er det ligeud eller også er det i stå. I morgen skulle være den sidste dag med den slags veje. Halleluja for kirketårne. Så kan du i det mindste se at du inden for de næste par timer vil ramme ind i en landsby, stor eller lille.

Sletten her er stor. Meget stor. Du går og går og tror på at den næste lille højderyg bringer noget. Blot et lillebitte tegn på huse. Men næ. Højderyggen viser blot endnu en højderyg en km. længere fremme. Så går du derhen og kan se frem til 4 km. af snorlige pæne træer du skal følge, jeg ved ikke hvorlænge. Ikke et sted jeg ville invitere nogensom helst. Lige nu kan jeg se en silo ude i det fjerne. Ligner de siloer der står DLG på i Danmark.

 

 

 

Søndag d. 11. juni.

El Burgo Ranero - Manzilla de la Muela     18,9 km.   07,00 - 12,00

Byen El Burgo Ranero er en lille flække midt på Per Tyndskids pløjemark.

Ikke meget spændende, bortset fra at hele den gamle bydel har bevaret sin oprindelige bymur intakt.

Jeg fik lavet et tryksår på min lænd så jeg, foruden vægten af rygsækken, måtte sørge for at have vægten af sækken hængende på venstre skulder.

 

  

Mandag d 12 juni

Manzilla - Leon  20 km.  06,15 - 12,45.

Turen fra Manzilla de la Muelas til Leon var slem og styg. Store dele af vejen foregik lige uden for autoværnet på en motorvej. Jeg gik og ønskede at jeg havde høresnegl i begge øren, som jeg kunne slukke for. Fra en lille by, VillaMoros og 5 km. udaf brugte jeg hovedvejen og ved Fuenta da Villa, var der ingen sti tilbage. Kun den hvide streg på hovedvejen. Og al gods til og fra storbyen Leon skal denne vej forbi på store 40 tons lastbiler.

Ét sted var det virkelig slemt. Ved VillaPuente måtte jeg klamre mig til autoværnet, for ikke at blive trukket med. I en lang, indadvendt bue på en nybygget bro blæser lastbilerne forbi dig og hvis du ikke bærer din rygsæk sidelæns, væk fra autoværnet, standser det dig hvergang, for ”gangstien” er kun 50 cm. bred. Det er ét af de få steder jeg har været virkelig bange. Nu er det heldigvis overstået, men provinsen her har ikke megen forståelse for Camino´en.

Fra Valdelafuente er der 7 km. grim og snavset industrikvarter at jokke igennem inden du når ind til bykernen.

 

Om forjagethed.

Jeg ved egentlig godt hvad der har fået mig til at ”gå i gulvet” her de sidste par dage. For hurtig fart og for lidt at spise og drikke.

Fra El Burgo Ranero og til Mansilla de las Mulas = 18,9 km. tog jeg ud i eet stræk uden andet end to små smøgpause undervejs. Men det var vigtigt at være der inden kl.12,00. Kl. 13,00 var herberget ’udsolgt’. Jeg var opløst da jeg nåede frem. Overmod? Måske. Men Leon lokkede. Så tæt på og så langt væk. Jeg tror at jeg har tabt mig 3 - 4 kg. indtil nu. Jeg har ikke rigtig ’råd’ til at smide flere kilo væk.

 

 

Forrige Etape.

Logrono - Burgos

Til Forsiden

 

Til aktuelle billedgalleri

Tryk 'Retur' for at komme tilbage til beretning.

Næste Etape

Leon - Ponferrada