La Rambla

og gaderne - og de smalle stræder ind imellem.

 

Retur til forsiden

Klik på billederne for at forstørre dem - brug "Tilbage" knappen på Menulinien for at komme tilbage til siden!

Der findes en gågade i København. Den hedder "Strøget"

Sådan en findes også i de fleste andre danske byer.

Og de ligner, mere eller mindre, hverandre i deres udødelige, skråsikre, lokale danske præcision af lokal egenartethed.

 Den i København hedder "Strøget" og det er præcis hvad den er. Et forretningsstrøg, hvor forretning og butikker ligger tæt og ikke megen plads for gimmick.

I København hedder det "Strøget" og  er en temmelig tam affære.

I Prag hedder det "Karlsbroen" og er en levende væren..

 

 

 

I Barcelona hedder den "La Rambla"

og er en pulserende sfære der foregår døgnet rundt - næsten.

La Rambla er lang. Strækker sig fra havnefronten op til en af de vigtigste pladser i Barcelona,  Playa Catalaynia.

Til gengæld er den bred. Som var hele rækken af søerne i København blevet brolagt. Og med alt det liv som så kunne eksistere dér.

Det gør det på "La Rambla" .

Om morgenen og formiddag et fuglekræmmermarked der strækker sig fra kanariefugle til galende haner. Især de galende haner blev jeg forelsket i. De ville være en velsignelse i Esbjerg.

Var det ikke lige for naboerne .......  

Lidt længere nede af Ramblaén er der et overdådigt blomstermarked.

Samme hele strøgmarked skifter ned langs  La Rambla  i løbet af dagen samtidigt med både lys og temperatur.

 

Og hver eneste dag et kæmpe bog-, postkort og avismarked og om aftenen artisteri og alskens turistmarked. Og overalt ind imellem alt det andet, er der de mange parasolcafe'er.

Hvor betjeningen egentlig kom fra, undrede mig ind imellem, men der var altid en tjener til at servere det ønskede.

 

Noget vi kunne se hver aften var de ubevægelige "statuer". Unge mennesker udklædt som Cleopatra eller indianer(malet kobberrød over det hele) eller en anden kendt statue, malet med guldspray.. Selv døden med et grinende fjæs var repræsenteret, og mange ville gerne fotograferes sammen med ham.

 

Hver aften endte vi med at tage en slentretur ned ad La Rambla og kikke på de mange gadeartister. Nogle tegnede, andre malede fantastiske Air-Paint billeder og andre igen spillede og dansede til musikken. Tænk hvis Strøget i København kunne blive lige så levende.

Ud til La Rambla ligger en kort smøge der fører ind til et kæmpe fødevare marked. "Mercat de Saint Josep" eller "La Bouqueria" som det populært kaldes. Vi var derinde et par gange, først for at kigge, siden for at købe brød og frugt til den 34 timers bustur hjem.

 

 

Tæt på La Rambla ligger et lille torv "Playa Reial" hvor vi kom flere gange.

 

 

Et lille torv helt omkranset af en buegang og altid fuld af mennesker der ikke havde travlt. Det havde vi heller ikke, når vi var der. Især om aftenen var der smukt med de mange lamper tændt.

 

 

På begge sider af La Rambla findes de gamle, smalle gyder. 

På venstre side kom vi ind i et meget lidt indbydende kvarter med forfald og skidt og affald hobende sig op alle vegne. Ikke et sted jeg ville være alene efter kl. 18. Tove og jeg skyndte os at gå gennem kvarteret, ret utryg til mode.

Den anden side af La Rambla er der i mod indbydende. Hele kvarteret omkring den gamle domkirke er gågade område. Det strækker sig vidt ud til alle sider og alle turistbutikker er at finde her. 

 

gadekirk5.jpg (156157 byte)

Priserne er som i Danmark så det med at finde sjælden souveniers til ingen penge og at prutte om prisen foregår ikke i Barcelona.
Retur til forsiden   MIRO Museet
  La Rambla Casa Mila  &  Casa Batllo
Mad  &  Drikke Grüell Parken 34 timers bustur.