LIDT OM TÅLMODIGHED.

   

200 fluer med alle øjnene lukket

venter tavst på noget.

Bare noget.

Venter bare.

Fluer er meget tålmodige.

   

100 fluer har deres øjne åbne

venter også blot på noget.

Men de ved

hvad der venter

og prøver at lukke alle øjnene i rædsel.

   

Tålmodigt ventende, i dødelig  tavshed

alle stakkels 300 sjæle.

Alle i samme

fatale

fluestrimmelskæbne.

Fluer er meget tålmodige.

 

TIL  FORSIDEN

NÆSTE SIDE

FORRIGE SIDE

INDEKS